Små og store hemmeligheder

Fysisk, finurlig forestilling for 1-5 årige og deres voksne

De kan være små og lette. Som bobler i maven hopper de rundt og gør dig glad. Tit hopper de helt op på tungen og svæver ud mellem tænderne og ind i øret på den første, du møder. De kan også være store og tunge og føles som sten, der bumper rundt i maven.

Gode og dårlige – verden er fuld af hemmeligheder, og for de mindste er hele verden en hemmelighed. Alt er nyt, og du vender og drejer, ser rundt om og bagved, rynker panden og løfter hjørnet af tæppet. For er der liv i støvsugerposen? Er skygger mon bange for mørke? Og kan giraffen på tapetet flyve?

To dansere tager dig med ind i en finurlig verden af små og store hemmeligheder.

MÅLGRUPPE
1-5 år

VARIGHED
ca. 25 min

PREMIERE
30. marts 2016
Zangenbergs Teater
Pilestræde 55A
1112 København K
Besøg Zangenbergs Teater her

MEDVIRKENDE
Dansere: Hilde I. Sandvold, Søren Linding Urup
Koreograf: Tali Rázga
Scenografer: Sir Grand Lear
Lyddesigner: Erik Christoffersen
Lysdesigner: Mikkel Jensen
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard
Produktionsleder: Maja Aas Pedersen
Illustrator: Marie Priem
Trailer: Daniel Bødker Sørensen
Pressefotos: Per Morten Abrahamsen
Producent og PR: Eva Steen Nordhagen

TURNÉPERIODER
Kontakt venligst Gazart for turnéperioder og pris

STØTTEGIVERE
Statens Kunstfond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Toyota-Fonden, Koda-Dramatik, BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje, Københavns Scenekunstudvalg

For presse og arrangører

05web_gazart

Pressemeddelelse Download
Pressebilleder (zip) Download

TRAILER OG DOKUMENTATIONSVIDEO