Loading...

Kære formidler, spillested, kulturinstitution og skole

Gazart har skabt en forestilling om at være delebarn og at leve i flere familier. At leve i en skilsmissefamilie bliver opfattet som noget meget normalt og 1/3 af alle danske børn oplever af deres forældre går fra hinanden, men for det enkelte barn er det ofte en tragedie, der kan medføre følelsesmæssige rutsjeture, og det kan føles meget ensomt. Derfor er det et vigtigt tema at beskæftige sig med.

Med brug af dans, musik, humor og virkelige fortællinger fra børn, som selv lever i skilsmissefamilier dykker vi helt ned i hverdagen for et delebarn med bonusfamilier, delesøskende, skiftedage og alt det andet.

Vi håber du finder forestillingen interessant. Nedenfor kan du læse mere om forestillingen, og du finder trailere, fotos, anmeldelser, undervisningsmateriale samt en optagelse af hele forestillingen.

Forestillingen er refusionsgodkendt.

En hel er en halv og to kvarte - en forestilling om at være delebarn

SALGS- OG TURNESPECIFIKATIONER

Varighed: 40 min          Aldersgruppe: fra 5 år

Spilleareal: 8 m x 6m x 3m (bxdxh)
Opsætningstid: 2,5 timer
Nedtagningstid: 1 time
Indendørsforestilling, mørklægning nødvendig

Pris: 9.500 kr. (ex. moms)
Pris v/refusion 4.750 kr. (ex. moms)
Antal publikum: 100

KONTAKTOPLYSNINGER

Kunstnerisk leder, Tali Rázga
Tlf: 26848239   
 info@gazart.dk

EN HEL ER EN HALV OG TO KVARTE

En musikalsk og fysisk forestilling om at være delebarn

En hel er en halv og to kvarte handler om at flytte frem og tilbage og bære på tung bagage, blive glemt og glemme, have hjemve, og være to steder på én gang. Og om hvordan svømmetøjet bare altid ligger hos den forkerte. Men også om ekstra søskende, store familier og masser af mennesker at holde af.

Med brug af musik og dans, og en scenografi der kan bygges op og kollapse som store byggeklodser, forstørrer, forvrænger og nuancerer forestillingen, hvordan det opleves at leve i flere familier og hjem. For hvordan forbliver man hel, når alt er delt op i halve og kvarte?

Se den fulde forestilling nedenfor.

PÅ OG BAG SCENEN
Koreograf: Tali Rázga i samarbejde med de medvirkende Dansere: Marlene Bonnesen, Søren Linding Urup, Fie Dam Mygind Scenograf: Nadia Nabil Komponist: Rumpistol Lysdesigner: Mikkel Jensen Koreografisk konsulent: Anne Nybo Dramaturgisk konsulent: Karina Dichov Lund Producent: Carlos Calvo PR: Ida Fredericia PR fotos og trailers: Søren Meisner

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, BUPL, Beckett Fonden, Augustinusfonden, Københavns Kommune og Spar Nord Fonden

Download vores pressebilleder her.

“Forestillingen kan være med til at åbne nogle gode samtaler, som man ellers ikke ville have haft, og blive nysgerrige på hvad vi føler og oplever. Genkendeligheden, spejlingen af at dét der, det kender jeg godt! ‘En hel er en halv og to kvarte’ er min måde at spejle delebørns omskiftelige liv på.”
– Tali Rázga, koreograf

Læs hele interviewet her

WORKSHOPS OG UNDERVISNING

Gazart tilbyder workshops i forbindelse med forestillingen. Det kan være for både familier og for skoleelever eller for lærere, som vil udvikle deres undervisningspraksis og anvende bevægelse og kunstnerisk udfoldelse i deres virke.
Du kan også selv tilrettelægge din undervisning ved hjælp af vores undervisningsmateriale her.
 

“I (Gazart) havde et virkelig godt og veltilrettelagt program, med god organisering, variation og progression. Jeres blanding mellem ord, dans og bevægelse, har givet eleverne mulighed for at komme i kontakt med nye sider af sig selv, og forholde sig til følelser, der ellers kan være svære at håndtere.”
Katrine Beck, klasselærer for 4. v på Heibergskolen, som deltog i Gazarts turboforløb.

OM GAZART

Gazart har i mere end 10 år skabt anmelderroste og internationalt anerkendte fysiske forestillinger for børn og unge under ledelse af Tali Rázga. Gazarts forestillinger er kendetegnet ved at være nysgerrige undersøgelser af både hverdagens velkendte situationer og skelsættende begivenheder i et barns liv.

Læs mere her