EN HEL ER EN HALV
OG TO KVARTE
PÅ OG BAG SCENEN
Koreografi: Tali Rázga i samarbejde med de medvirkende
Dansere: Marlene Bonnesen, Søren Linding Urup, Fie Dam Mygind
Scenograf: Nadia Nabil
Musik: Rumpistol
Lysdesign: Mikkel Jensen
Koreografisk konsulent: Anne Nybo
Dramaturgisk konsulent: Karina Dichov Lund
Producent: Carlos Calvo
PR: Ida Fredericia
Foto og video: Søren Meisner
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, BUPL, Beckett Fonden, Augustinusfonden, Københavns Kommune og Spar Nord Fonden
EN HEL ER EN HALV OG TO KVARTE
En musikalsk og fysisk forestilling om at være delebarn
En hel er en halv og to kvarte handler om at flytte frem og tilbage og bære på tung bagage, blive glemt og glemme, have hjemve, og være to steder på én gang. Og om hvordan svømmetøjet bare altid ligger hos den forkerte. Men også om ekstra søskende, store familier og masser af mennesker at holde af.
Med brug af musik og dans, og en scenografi der kan bygges op og kollapse som store byggeklodser, forstørrer, forvrænger og nuancerer forestillingen, hvordan det opleves at leve i flere familier og hjem. For hvordan forbliver man hel, når alt er delt op i halve og kvarte?
ALDERSGRUPPE: Fra 5 år.
VARIGHED: 40 min.
PREMIERE: Forestillingen havde premiere d. 31. januar 2020 på Zangenbergs Teater.
TURNÉ: Forestillingen kan spilles både som en indendørs- og udendørsforestilling. Kontakt info@gazart.dk for mere information og booking.
Forbilledlig enkel og dybt solidarisk
– Teateravisen
WORKSHOPS OG UNDERVISNING
Gazart tilbyder workshops i forbindelse med forestillingen. Det kan både være for familier, for skoleelever eller for lærere, der ønsker at udvikle deres undervisningspraksis og tilføre bevægelse og kunstnerisk udfoldelse.
Du kan også selv tilrettelægge din undervisning ved hjælp af vores undervisningsmateriale her.
“I (Gazart) havde et virkelig godt og veltilrettelagt program, med god organisering, variation og progression. Jeres blanding mellem ord, dans og bevægelse, har givet eleverne mulighed for at komme i kontakt med nye sider af sig selv, og forholde sig til følelser, der ellers kan være svære at håndtere.”
– Katrine Beck, klasselærer for 4. v på Heibergskolen, som deltog i Gazarts turboforløb.