K*I*K – KØN I KROP

PÅ OG BAG SCENEN

Dansere: Søren Linding Urup, Jan Vesala, Oriane Paras, Joana Ellen Öhlschläger, Loa Carlslund/Carolina Bäckman
Koreograf: Tali Rázga i samarbejde med danserne
Komponist: Rumpistol
Kostumedesigner: Ida Marie Ellekilde
Skræddere: LOUTAN Studio

Foto: Søren Meisner

STØTTEGIVERE Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Dansk Skuespillerforbund, Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst, Frederiksbergfonden, København Kommunes Scenekunstudvalg

K*I*K – køn i krop

Køn i krop og krop i køn.

Fem dansere udforsker og udfordrer kroppens udtryk og former. Som en slags puttekasse-leg, hvor byggeklodserne konstant er til forhandling: Lange slæbende arme kan udvikle sig til en dynamisk forførelse, store runde muskler kan blive deprimerende tyngende, florlette bukser vender verden på hovedet.

K*I*K er en fysisk og musikalsk collage, der leger med kroppen og de normer vi tilskriver den.

Forestillingen er fleksibel og kan tilpasses forskellige steder. Den kan spilles indendørs og udendørs.

“Kostumerne er sammen med musik og lyd stærke medspillere i Gazarts legesygedanseforestilling om kønnet i kroppen. Med tydeligst vægt på og glæde ved alt det, som kroppen kan og kan bruges til. Det er forrygende meget. Fra de fem dansere nærmer sig i tæt sluttet trop, til de efter en række korte episoder, hvor alle er med, nogle danner par og andre holdes ude, igen stårsamlet i en lille broget gruppe.

Undervejs forvandles de abstrakte fabelagtige væsner gang på gang. De skifter forunderligt umærkeligt halvt eller helt ham fra florlet kongeblåt – udspændt, så det ligner vinger – til et orgie af lyserøde frynser eller tonstunge rustfarvede dragter.”                      Teateravisen, Randi K Pedersen

MÅLGRUPPE: Fra 5 år og hele familien

VARIGHED: Ca. 40 min.

TURNÉ: Kontakt info@gazart.dk for mere information og booking.