Forestillinger
Loading...

AT FALDE – TIL OG FRA

Et dansedigt for unge om identitet og tilhørsforhold.

Hvad afgør, hvor vi hører til, og hvornår vi føler os ’hjemme’? Er det det samme, som får os til at stikke ud? Er det dialekten, accenten, udseendet, eller er det alle de små referencer til fortiden, det indforståede, duften, humoren?

Dansedigtet At falde – til og fra tager i bred forstand livtag med spørgsmål om identitet og tilhørsforhold. Med koreografi af Tali Rázga og tekster af den prisbelønnede dramatiker Tomas Lagermand Lundme sætter forestillingen ikke kun krop, men også ord på spørgsmål som Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor hører jeg til?

ALDERSGRUPPE Fra 13 år

VARIGHED Ca. 45 min

PÅ OG BAG SCENEN

Dansere: Fie Dam Mygind, Søren Linding Urup, Mathilde Kjer Parlo & Mikaël Orozco (originalt cast)
Koreograf: Tali Rázga
Scenograf: Nadia Nabil
Tekst: Tomas Lagermand Lundme
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard
Lysdesign: Mikkel Jensen
Lyddesign: Erik Christoffersen
Koreografassistent: Marie Sol Sandberg
Undervisningsmateriale: Adelaide Bentzon
Grafiker og illustrator: Marianne Siem
Producent: Eva Nordhagen

PREMIERE Forestillingen spillede i Dansehallerne i København fra den 17. – 31. januar 2015.

STØTTET AF Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Augustinus Fonden, Bikubenfonden, Koda-Dramatik og Københavns Scenekunstudvalg