STOP OP, HOP

Loading...
Stop op hop af Gazart tegning af Marie Priem

PÅ OG BAG SCENEN
Koreografi:
Tali Rázga i samarbejde med de medvirkende

Danser: Tomomi Yamauchi , Villads Bugge Bang
Komponist: Rumpistol/Jens Berents Christiansen
Scenograf: Gøje Rostrup

Produktionsleder: Jacob Weitze Mylund
Dramaturgisk konsulent: Karina Dichov Lund
Skrædder: Michael Nøhr
Illustration: Marie Priem
Producent: Carlos Calvo
PR: Ida Fredericia

STØTTET AF Statens kunstfond – Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Wilhelm Hansen Fonden, Augustinus Fonden, Dansk Skuespillerforbund, BUPL og Københavns Kommunes Scenekunstudvalg

STOP OP, HOP

Stop op, hop – en ordløs forestilling om tyngdekraft for de 0-4 årige

Stop op, hop er en sanselig og fabulerende forestilling for de allermindste, som undersøger tyngdekraft, mobilitet og bevægelse. I et univers af balloner og bolde, kluntede klovnekarakterer og fantasifulde kostumer, undersøger danserne hvordan ting kan rulle og tumle, stige op og falde ned, og hvordan tyngdekraften sætter alt omkring os i bevægelse.

I et let og legende univers møder vi en fingernem og finurlig danser og et underligt væsen: en blød tumling med en stor, rund mave. Sammen udforsker de et cirkusinspireret univers, fyldt med trylleri og magi. Det er en verden, som åbner op for undren og undersøgelse af op og ned og tyngdekraftens magt.

Her møder børnene tumlingens tunge krop, danserens lette bevægelser og alt det som tyngdekraften kan sætte i bevægelse. Bolde ruller hen af gulvet, hopper og falder ned igen, før alting står stille … et øjeblik. Lad legen begynde; Stop op, hop!

ALDERSGRUPPE: 0-4 år

VARIGHED: 25. min.

PREMIERE: Forestillingen havde premiere d. 10 april på Barnens Scene i Malmø og d. 17. maj i Sjælør kirke i København 2021.

TURNE: Forestillingen kan spilles både som en indendørs- og udendørsforestilling. Kontakt carlos@gazart.dk for mere information

Download pressebilleder af Søren Meisner HER.